Efter den mildest talt dårlige oplevelse med Cognachuset.dk besluttede jeg den 03.03.2010 at prøve en anden forhandler.
For at undgå misforståelser med hensyn til levering m.m. ringede jeg ved 15 tiden og talte med en flink fyr ved navn Peter H. Pedersen.
Vi aftalte at jeg skulle sende en mail med de ønskede produkter.
Cirka 15 minutter efter min afsendte mail, kom der svar retur, at alle varer var på lager.
Så blev der godt nok proppet i indkøbskurven
Torsdag formiddag kom en automatisk genereret mail med Postdanmark T & T nummer.
Et par timer senere kom en mail fra Peter "Din bestilling er afsendt med fragtmand i dag, og leveres hos dig i morgen."
Nå men forvirringen om det nu var Posten eller en fragtmand der ville komme med varene, ville blive opklaret om fredagen. Og det gjorde det
Firmaets receptionist ringede, og sagde at der stod en fragtmand som gerne lige ville tale med mig, angående en transportskade.
Nede ved lastbilen kunne det hurtigt konstateres, at den ene kasse var drivvåd. Åbnet blev den og en Ron Zacapa var desværre blevet knust (men som en kollega noterede, at det var da det mest velduftende lastrum han nogensinde havde oplevet )
Papirer blev udfyldt og en mail blev afsendt til Peter. Igen besvaret indenfor ganske få minutter.
Kundeservice
Lynhurtig og meget venlig besvarelse via både telefon og mail.
Leveringstid
To dage fra bestilling til levering, kan jeg må ingen måde klage over.
Emballering
Kan sagtens gøres meget bedre. At sende i en almindelig papkasse, uden nogen form for ekstra beskyttelse viste sig at være en meget dårlig ide´ På dette punkt vinder Cognachuset.dk klart på point.
Samlet vurdering
Kvaliteten af det bestilte fejler vist absolut ingenting og den sjette stjerne er for flaskerne der fulgte med uden beregning
Det er sikkert og vist, at udfra denne særdeles positive oplevelse kommer jeg med garanti til at handle der igen.
Bedste hilsner herfra
Bo